Tilbage

Hjælp

Login

Dette skærmbillede er velkomst skærmen, hvor du altid skal starte for at benytte applikationen.

E-mail / Brugernavn

Her angiver man sit login navn, eller den E-mail man er registreret under. Hvis du ikke er registreret endnu, skal du trykke på knappen Lav bruger for at blive registreret.


Kodeord

Her angiver man sit kodeord. Ens kodeord kan altid ændres under Opsæt. Hvis du har glemt dit kodeord, skal du skrive til support@linkmytesla.com, vi kan så give dig et midlertidigt kodeord.


Knap: Login

Når E-mail / Brugernavn og Kodeord er korrekt udfyldt, kan man logge ind med denne knap. Hvis du ikke bliver logget ind, er det forkert brugernavn og/eller kodeord. Hvis du har glemt dit kodeord, skal du skrive til support@linkmytesla.com, vi kan så give dig et midlertidigt kodeord.


Checkbox: Husk mig

Hvis at denne checkbox er markeret ved login vil du automatisk blive logget ind de efterfølgende gange du besøger siden.


Knap: Om

Her kan du læse mere om denne applikation og tankerne bag den. Desuden er der en kort præsentation af udvikleren.


Knap: Demo

Her kan du få en kort demo af hvad applikationen kan. Bemærk at der er mange flere funktioner end der vises i denne demo, det er blot et udpluk. På Youtube ligger der en kort video som viser noget af applikationen fra bilen. Søg efter Linkmytesla på Youtube for relevante videoer.


Knap: Lav bruger

Hvis du ikke er på systemet og gerne vil igang med det, så kan du oprette dig som bruger på denne knap. Du skal have en gyldig E-mail adresse for at registrere dig som bruger. For at bruge applikationen fuldt ud, skal du naturligvis også have en Tesla model S.


Lav bruger

Her kan du oprette dig som en ny bruger. Det er den eneste måde du kan starte på at bruge applikationen, der kan ikke laves noget uden du først er oprettet som bruger.

Brugernavn

Angiv her det ønskede brugernavn. Brugernavnet er helt valgfrit, det må bare ikke være optaget af en anden bruger. Brugernavnet kan du senere bruge til at logge ind med.


E-mail

Her angiver du din E-mail adresse som skal bruges til at sende mail til. E-mail adressen kan du også bruge til at logge ind med på samme måde som brugernavnet. E-mail skal ikke nødvendigvis være den samme du bruger til My Tesla.


Kodeord

Her angiver du det valgfrie kodeord, som skal være på mindst 6 tegn. Lav et godt kodeord som ikke er simpelt, brug helst store og små bogstaver kombineret med tal og special tegn. Vi kan ikke se dit password, så du kan ikke ringe/skrive for at få det oplyst.


Gentag kodeord

Angiv her det samme som i kodeord feltet.


Jeg accepterer vilkår

Du skal acceptere vores vilkår for at benytte applikationen. Du kan læse vilkårerne ved at trykke på vilkår.


Knap: Annuller

Hopper tilbage til login skærmbilledet uden at oprette dig som bruger.


Knap: Guide

Viser dig en guide til at sætte dig i gang med programmet.


Knap: Gensend

Gensender aktiveringslink til dig på din e-mail.


Knap: Opret

Denne knap starter oprettelsen af dig som bruger. Der sendes nu en E-mail til den E-mail adresse du har angivet. Denne E-mail skal du finde i din mail indbakke og så trykke på aktiveringslinket. Når du trykke på aktiveringslinket i E-mail, så er du oprettet som bruger.


Menu

Dette er hovedmenuen i applikationen, her kan du tilgå de forskellige funktioner som programmet har.

Knap: Tur liste

Ved at trykke på Tur listen, åbnes listen over de ture man har kørt. Du kan se alle de ture du har kørt siden du blev oprettet som bruger med aktiv nøgle.


Knap: Tur

Her viser den detaljer om en bestemt tur. Når billedet åbnes, så vises den tur man er ude at køre, eller den seneste tur man har afsluttet.


Knap: Opsæt

Hvis du vil opsætte applikationen eller forny din nøgle, skal du bruge denne knap.


Knap: Info

Her kan du læse om alle de nye og spændende ting.


Knap: Log af

Denne knap vil logge dig af og sende dig tilbage til login-siden.


Konto status

Her kan man se om kontoen er aktiv eller inaktiv. Hvis din konto er inaktiv, skal du forny perioden inden applikationen kan bruges. Hvis du er i tvivl om hvordan, skal du kontakte support@linkmytesla.com


Tid tilbage

Her vises hvor lang tid du kan benytte programmet før adgangen skal fornyes. Man kan forny perioden med en måned, 6 måneder eller et år af gangen.


Tur liste

Her vises en liste over de ture du har kørt. Den nyeste tur vises øverst og jo ældre jo længere nede finder du dem på listen. Du kan selv bestemme hvis mange ture der skal vises på listen, det gør du under Opsæt knappen i menuen. Der er navigationspile ud fra sideantallet, her kan du bladre frem og tilbage i listen.
Der vises oplysninger om hvilke tur nummer det er og hvor langt der er kørt på hver tur. Hvis du trykker på Tur/kilometer, vil du komme ind på tur billedet for den pågældende tur.
Når der køres en tur, vil oversigten vise adressen hvor du kører fra. Når turen ender, vil den også vise den adresse du har kørt til.
Yderligere vises datoen og klokkeslæt på turen, det der vises er start tidspunktet.
Hvis du vil kategorisere din tur, kan du trykke på "blyant knappen". Nu åbnes der et nyt vindue, hvor du kan vælge en kategori og du kan skrive en note til turen.
Hvis du vil slette en tur fra listen, kan du trykke på krydset ud fra turen. Herefter skal du bekræfte at du vrikelig vil slette turen. Hvis du sletter en tur, vil den forsvinde fra tur oversigten og du kan ikke få den frem igen.

Knap: Menu

Denne knap får dig tilbage til menuen.


Knap: Rediger tur

Turlisten er udvidet med flere informationer, så det er lettere at danne sig et overblik. Nu vises antal KWh, Wh/Km samt gennemsnit farten.

Hvis man redigerer sin tur på redigeringknappen og vil redigere en anden tur efterfølgende, kommer der en ny knap frem der hedder gentag. Denne knap vil kopiere de oplysninger som du satte ind under sidste tur. Dette er nyttigt hvis man vil angive samme oplysninger til flere ture.


Tur

Her vises detaljer om en bestemt tur, eller en samling af ture. Øverst er der knapperne Tur, Dag, Uge, Måned, år og total. Du bruger disse knapper til at bestemme hvilken periode du vil se for. Den knap der er valgt, vil være større end de andre knapper. Bemærk at hvis du trykker på knappen Tur, så vil billedet automatisk hoppe hen til den sidste kørte tur, eller hvis du er ude og køre, så vises den aktuelle tur.
Nedenunder knapperne vises tur nummeret og den dato/tidspunkt turen er startet.
Der er pile til højre og venstre, her kan du gå en tur frem eller tilbage. Hvis du eventuelt har valgt at se pr. måned, vil pilene hoppe en måned frem eller tilbage.
Hvis du har angivet en internet adresse under opsæt, vil der nederst vises et billede med den valgte internet side. Hvis man kører fuldskærm browser i bilen, vil man også kunne se indlejret side på den nederste halvdel af skærmen.

Auto

Hvis at dette felt er krydset af, vil der automatisk blive vist den igangværende tur.


Tid

Her vises den total tid der er brugt på turen, det er inklusiv den tid som bilen har holdt i tomgang. En tur starter når man sætter bilen i gear og turen slutter når man sætter bilen i parkering.


Tomgang

Her vises den tid bilen har holdt stille, men gearvælgeren er i D eller R. Bemærk at billedet ikke opdateres mens bilen holder i tomgang, det er fordi Tesla's server ikke sender informationer om bilen.


Km

Kort og godt det antal kilometer man har kørte.


Forbrug

Her vises det antal kWh der er forbrugt på turen. I parentesen er der angivet hvor meget strøm man har regenereret. Hvis der står 5 i forbrugt og 2 i regenereret, så har man faktisk brugt 7, men bilen har ladet 2 ved motorbremsninger. De 5 er altså det træk der har været for turen.


Km/kWh

Dette tal angiver hvor mange kilometer man har kørt pr. kWh.


Wh/Km

Dette tal angiver hvor meget strøm der er forbrugt (Wh) pr. km.


Gns. fart

Her vises den gennemsnitsfart man har haft på turen.


Max. fart

Her vises den største hastighed man har haft på turen.


Kompas/højdemåler

Denne figur er placeret til ventre, lige under hold knappen. Figuren bruges til flere ting på samme tid.
1) Yderst er der angivet de 4 verdenshjørner (N,S,E,W) og en lille rød viser angiver den retning bilen kører.
2) Nederst i det brune element, er der en højdemåler som viser hvor langt over vandets overflade man kører. Det skal tages med et gran salt, da GPSen ikke er helt præcis. Men det giver en god indikation om hvor højt man er oppe. Man kan bruge det til at se om ens start punkt er højere eller lavere en ens slut punkt og det betyder en del for energiforbruget.
3) I midten kan man se om man kører på en stigning og hvor mange grader vejen stiger eller falder (-). Programmet regner baglæns og man skal køre på en bakke der stiger eller falder med mere end 1 meter før det kan måles.
4) Sidst vil det brune område også vippe alt efter hvor stejl bakken er. Men man skal på en stejl bakke før det virkelig kan ses.

Bemærk at oplysningerne typisk er et par sekunder forsinket, da data lige skal en omvej før de når bilens skærm.


Speedometer

Denne figur er lige nu et simpelt speedometer som viser en akuelle fart. Det vises i Km eller Miles, alt efter hvad man har opsat. Bemærk her at man godt kan have bilen i miles og Linkmytesla i km, de vil så vise hver sit tal. Bemærk også her at tallene typisk er et par sekunder forsinket i forhold til den faktiske fart.
Grunden til at speedometeret er kommet på, er fordi en del har forespurgt om det. Men også fordi det inden længe kommer til at få nogle andre funktioner. De nye funktioner bliver en viser til max. fart og en anden viser til gennemsnits fart. En anden mulighed senere, er at man kan vælge hastigheden fra bilen, eller GPS beregnet hastighed. Disse vil typisk afvige, da bilen for det meste viser for meget. Her er også en mulighed for at få vist afvigelses procenten mellem bilens opgivne hastighed og den faktiske GPS beregnet fart. Lige nu er speedometret ikke så stort, det kan være der kommer en zoom funktion på, så det er lettere at se.


Knap: Hold

Der er her kommet en ny knap på som hedder Hold. Denne knap kan man kun trykke på hvis man er på en igangværende tur. Det den gør, er at hvis man starter en ny tur inden for 3 timer, så startes ikke en ny tur, men fortsættes på eksisterende tur. Bemærk at den tid man holder stille, den tæller med på turen som tomgang tid og dermed langsommere gennemsnithastighed.


Knap: Vis kort

Denne knap vil vise et kort, hvor man kan se sin tur på forskellige måder.


Knap: Tur liste

Denne knap sender en hen på tur liste billedet.


Knap: Mere

Denne knap vil vise yderligere informationer om turen. Lige nu viser den kun accelerationer, men på sigt kommer der flere informationer ind på billedet.


Knap: Menu

Ved at trykke på denne knap, kommer man tilbage til menu billedet.


Kort

Her er det muligt at se grafiske fremstillinger af sin tur. Man kan zoome ind og ud og man kan vælge om man vil se kort eller satellit.
Øverst er der knapper som har forskellige funktioner.

Knap: Simpel

Her vises den kørte tur med en ensfarvet blå stribe. Dette er en simpel visning som kun viser hvor man har kørt og ikke andet.


Knap: Fart

Her vises også hvor man har kørt, men farven på stregen er forskellige farver. Skalaen går fra grøn som er 0 km/t over til gul som er 80 km/t og slutter med mørkerød som er 160 km/t eller derover.


Knap: Energi

Når kortet åbnes, starter det op på denne knap. Her vises også turen med forskellige farver. Jo mere mørkegrøn stregen er, jo mere strøm regenereres til batteriet. Jo mere mørkerød stregen er, jo mere strøm bruger man pr. kørt km. En orange streg er omkring 200 wH, som er det tesla forventer som typisk forbrug.


Knap: Acceleration

Her vises turen med en streg, som går fra grønt til mørkerød. Jo mere hårdt man accelererer, jo mere rød bliver stregen. Omvendt bliver stregen grøn jo mere man nedsætter farten. Hvis stregen er gul, holder man en fast fart.


Knap: Opdater

Når kortet åbnes mens man kører, har kortet kun oplysninger om der hvor man er kommet til. Hvis man vil opdatere data til aktuelle position, trykker man på knappen opdater. Bemærk at det tager noget tid at opdatere kortet, da man er begrænset af internet hastigheden. Hav derfor lidt tålmodighed når der opdateres på en lang tur.


Knap: Tilbage

Ved tryk på denne knap, kommer man tilbage på sit tur billede.


Mere

Dette billede viser acceleration fra en given hastighed til en anden. Øverst står den tur man ser accelerationer for.
Man kan vælge hvilke acceleration man vil se, som standard viser den accelerationen fra 0-100 km/t.

Sekunder

Viser hvor mange sekunder accelerationen tog.


kWh

Viser energiforbruget på accelerationen


Max kW

Viser det maksimale antal kW som accelerationen har trukket fra batteriet. Man kan gange kW med 1,34 så har man antallet af HK som trækkes fra batteriet.


Knap: Opdater

Opdater knappen kan man bruge hvis man er ude og køre. Når man går ind på dette billede, viser den kun de accelerationer der har været indtil da. Hvis man så laver en ny acceleration, kan man trykke på opdater for at hente den nye acceleration.


Knap: Beregn

Denne knap bruges til at genberegne ens accelerationer. Den vil som regel blive brugt når at du har valgt en ny grænse for accelerationerne.


Knap: TIlbage

Man kommer tilbage til turen.


Triptællere

Bilen har indbygget Trip A og Trip B som standard og den har også en trip tæller for sidste ladning. Her udvides det til at du selv kan oprette op til 100 yderligere triptællere som du selv bestemmer navnene på. Desuden har du mulighed for at individuelt at pause en triptæller og fortsætte den når du ønsker. Du kan således have en triptæller for hvor langt dine sommer og vinterdæk har kørt, siden sidste servicebesøg, eller hvor langt der er kørt i ferien, fantaseien sætter grænsen.

Navn

Navnet du har givet triptælleren ved oprettelse.


Km/miles

Viser det antal kilometer der er kørt på tælleren. Hvis du har angivet miles under opsæt, viser den tallet i miles.


Start tid

Her vises den dato du har oprettet triptælleren.


Knap: Pause / start

Når en triptæller oprettes, er den aktiv med det samme. Ved at trykke på pauseknappen, pauses tiptælleren, men kan startes igen ved at trykke på start knappen.


Knap: Reset

Denne knap vil nulstille tælleren, så den starter ved 0 igen. Du vil blive spurgt om du virkelig vil slette den før værdien slettes.


Knap: Slet

Denne knap sletter din triptæller fra listen.


Knap: Tilføj

Her kan du tilføje en triptæller, du bliver spurgt om navnet og kan give den et navn. Hvis du ønsker at triptælleren skal starte ved et bestemt antal km, er det også muligt. Eksempel, du vil lave en triptæller der hedder Vinterdæk og den skal starte med 5800 km. Du skriver så Vinterdæk $$$5800 når du angiver navnet. Nu oprettes en triptæller med navnet Vinterdæk og tælleren starter ved 5800 km.


Knap: Menu

Tilbage til hovedmenuen.


Eksporter ture

Her kan du eksportere (udlæse) dine ture til en fil, som sendes til din email adresse. Filen kan du åbne i programmer som Excel eller pen ffice samt andre programmer der kan læse CSV filer

Fra dato DD-MM-YY

Her skrives den dato ud vil udlæse ture fra, bemærk at datoen SKAL skrives som DD-MM-YYYY. Juleaften 2015 skrives således 24-12-2015.


Til dato DD-MM-YY

Som ved Fra dato, skrives her til dato du vil udlæse.


Kategori

I stedet for at udlæse alle ture i dato intervallet, kan man nøjes med at udlæse en bestemt kategori. Hvis alle kategorier ønskes udlæst, så vælges muligheden Alle.


Sortering

Filen kan sorteres efter stigende eller faldende orden, dette vælges her.


Knap: Tilbage

Laver ikke en udlæsning, men vender tilbage til menuen.


Knap: Eksporter

Vil starte eksporten af filen og sende den til din email adresse. Den email adresse der sendes til, er den samme som du brugte da du oprettede din bruger. I mailen står der oplysninger om perioden der udlæses for og hvor mange ture der er eksporteret. Data ligger i en CSV fil, som er vedhæftet som en fil.


Opsæt

Under opsæt laver man de specielle indstillinger man vil have. Når man registrerer sig som ny bruger, får man et standard opsæt.

Foretrukket enhed

Som standard vises enheder i metric, men her kan man ændre det til Imperial som er den amerikanske måleenhed. Hele denne hjælpetekst er skrevet som om man kører i metric!


Hvor mange ture skal der vises

Ved at ændre dette tal, kan man vælge hvor mange ture man vil se på turlisten af gangen. Som standard vises 5 ture, da det passer med bilens browser, hvis den vises som split.


Mindste tur længde

Nogle gange starter man bilen og ruller få meter. Disse korte ture kan for nogen støje på turlisten. Hvis man sætter denne feltet til f.eks. 1, så vil turlisten skjule alle ture som er under 1 km.


Foretrukket sprog

Her kan man vælge om man vil se applikationen på dansk eller engelsk (English). Hvis du skifter sprog, skal man opdatere siden ellers skifter sproget først når man går ind på en ny side.


Indlejret webside URL

Denne feature bruges mest i bilen. I bilen kan man endnu ikke køre med flere sider i sin browser. Det er lidt ærgerligt hvis man også vil overvåge aktiekurser, fartkontrol, nyheder eller andre ting. Løsningen kan være at sætte sin "ekstra" side ind i dette felt. F.eks. vil http://fartkontrol.nu vise siden fartkontrol.nu nederst på tur billedet. BEMÆRK at ikke alle hjemmesider understøtter at man kan lave dette nummer, men forsøg.


Tid før ny tur begynder (minutter)

Normalt starter en ny tur hver gang bilen sættes i Parkering. I dette felt kan man angive hvor mange minutter den skal være i Parkering, før en ny tur starter. Hvis man angiver 10 i feltet, vil programmet ikke starte en ny tur, hvis den startes inden for 10 minutter. Hvis værdien er 0 (standard værdi) vil en ny tur som vanligt starte hver gang bilen sættes i parkering. Se mere under hold funktionen på tur billedet.


Tesla E-mail

Feltet bruges ikke endnu, så du behøver ikke udfylde feltet.


Navn

Her kan du indtaste dit fornavn. Det bruges ikke til noget endnu, men kan bruges i fremtidige funktioner.


Efternavn

Her kan du indtaste dit efternavn. Det bruges ikke til noget endnu, men kan bruges i fremtidige funktioner.


Turliste kategori 1-5

På turlisten kan man kategorisere sine ture i 5 kategorier. Her vælger du hvad de 5 kategorier skal hedde, det kan f.eks. være Privat, arbejde, ferie eller anden valgfri tekst.


Knap: Annuller

Ændringer i opsæt gemmes ikke og man kommer tilbage til menu billedet. Hvis du allerede har trykket opdater, er ændringerne dog gemt.


Knap: Skift kodeord

Hvis du vil ændre dit kodeord, kan du ændre det med denne knap. Herefter bilver du spurgt om dit eksisterende password og det nye password.


Knap: Forny nøgle

Da vi ikke gemmer din Tesla E-mail og Tesla password i databasen, er vi nød til at du laver en adgangsnøgle til programmet. Denne adgangsnøgle virker desværre kun i en begrænset periode, typisk 90 dage. Det betyder således at du jævnligt skal forny denne nøgle.


Knap: Opdater

Gemmer dine ændringer.


Knap: Stop service (og start service)

Hvis du ikke vil have at denne service skal køre mere, kan du stoppe servicen med denne knap. Når servicen er stoppet, vil knappen ændre sig til Start servie. Ved at trykke på start service, startes servicen igen. Bemærk at der kan gå op til 5 minutter før servicen starter og stopper. Før den starter/stopper servicen, skal du bekræfte det.


Forny nøgle

På dette billede kan du forny programmets nøgle til at hente oplysninger om din bil.

Tesla E-mail

Her skal du udfylde feltet med den E-mail adresse du bruger til Mytesla.


Tesla kodeord

Her skal du udfylde feltet med det password du bruger til Mytesla.


Bil navn

Hvis du "kun" har en Tesla bil, behøver du ikke udfylde dette felt.
Hvis du har flere Tesla biler, skal du udfylde feltet med bilens navn. Bilens navn kan du finde ude i bilen ved at trykke på Tela logoet på det store display. Her syår bilens navn lige over dit VIN nummer. Programmet bruger bilens navn til at finde ud af hvilke bil den skal hente data fra.


Knap: Annuller

Går tilbage til Opsæt skærmbilledet.


Knap: Forny

Når du har indtastet Tesla E-mail og Tesla kodeord (måske også bilens navn), kan du trykke på forny. Når du trykker på forny kontakter programmet Tesla server og spørger om en nøgle. Det kan godt tage lidt tid at få svar (typisk 5-10 sekunder), men du får et svar inden for 1 minut. Hvis du ikke har fået et svar inden for 1 minut er der gået noget galt,skriv til support@linkmytesla.com så finder vi ud af hvad der er galt.
Et positivt svar er "Fandt en bil, Bilen er aktiveret med navnet: xxxxxxxxxxx Nøglen er fornyet korrekt.
Et negativt svar er "Kunne ikke godkende". Det tyder på at E-mail og/eller password er forkert.
PAS PÅ dit Tesla password!!! Hvis du ikke føler dig tryg ved at taste dit password over nettet, så kan vi hjælpe dig med en anden løsning. Kontakt os på support@linkmytesla.com hvis du vil have en alternativ lokal løsning. Vi har lavet online løsningen for at gøre det så let som muligt for dig som bruger.


Alarm

Denne alarm i Linkmytesla er en ekstra forebyggelse for at du kan kan have din bil i fred. Det at der er et alarm billede i bilen, virker forebyggende, men tyven kan stadig stjæle bilen. Men hvis alarmen er aktivere i Linkytesla, vil du blive adviseret på din E-mail hvis alarmen udløses. Derudover er det muligt at Linkmytesla alarmen også kan sætte bilen i Valet mode og det gør at bilen ikke har så mange kræfter og mange centrale dele i slået fra i bilen. Man kan bl.a. ikke slå internettet fra og det bevirker at bilen kan spores i Linkmytesla eller på Tesla App. En anden stor fordel er at Valet mode låser frunken og kan dermed benyttes hvis man vil gemme nogle værdigenstande. Frunken kan ikke åbnes med nøgle eller fra skærmen før valet mode er slået fra igen

I princippet vil alarmen i Linkmytesla virke, selv om tyven har dine nøgler. Du vil blive adviseret om at alarmen udløses, selv om tyven bruger din nøgle.

Alarmen i Linkmytesla må ikke forveksles bilen indbyggede alarm. Det skal ses som et supplement til bilens egen alarm.

Læs grundig på hvad valet mode er før du aktiverer dette! Hvis du har spørgsmål til valet mode, er du velkommen til at skrive til support@linkmytesla.com.

Hvis alarmen er aktiv og Linkmytesla ikke er låst, vil du i højre hjørne kunne se at alarmen er aktiv, det kan ses med en pulserende advarselstrekant.


Knap: Aktiver

Denne knap aktiverer alarmen. Bemærk at alarmen skal være konfigureret inden du kan aktivere alarmen.


Knap: Konfigurer

Ved at vælge konfigurer, kan du konfigurere alarmen.


Knap: Menu

Tilbage til hovedmenuen


Alarm Aktiveret

Nummerisk tastatur

Angiv din pinkode her for at deaktivere alarmen. Brug X for at slette det indtastede og > for at godkende din indtastning. Hvis du taster forkert, vil det indtastede forsvinde og du kan prøve igen. Skulle det ske at du ikke kan huske din kode, skal du sende en mail til support@linkmytesla.com for at få en ny kode.


Knap: Menu

Denne knap sender dig tilbage til hovedmenuen, men alarmen er stadig aktiv. Hvis du under konfigurer alarm har aktiveret "Lås Linkmytesla" vil denne knap ikke være synlig.


Knap: Log af

Denne knap logger dig af Linkmytesla, men alarmen er stadig aktiv.


Alarm Konfigurer

Pin kode (4 cifre)

Her angiver du din 4 cifre til at deaktivere alarmen. Der SKAL angives 4 cifre og det skal være mellem 0000 og 9999.


Sæt bil i valet mode ved aktivering af alarm

Hvis denne indstilling er valgt, vil bilen automatisk gå i valet mode når alarmen aktiveres. Husk at du skal have angivet en kode til valet mode i bilen, før du kan bruge disse indstillinger. OBS vær meget opmærksom på hvad valet mode er og hvis du er i tvivl, så læs grundigt i manualen til bilen hvad valet mode er. Det er dog en god sikkerhed fordi når valet mode er aktiveret, kan man ikke deaktivere netforbindelsen på normal vis. Når valet mode er aktiv, kan frunken ikke åbnes og man kan så her opbevare sine værdigenstande hvis nødvendigt. Trunken kan stadig åbnes hvis valet mode er aktiveret.


Slå valet mode fra ved deaktivering af alarm

Hvis denne indstilling er valgt, vil bilen automatisk slå valet mode fra når alarmen deaktiveres. Husk at du skal have angivet en kode til valet mode i bilen, før du kan bruge disse indstillinger. Hvis dette ikke er slået til, skal du selv manuelt få bilen ud af valet mode. Se mere i manualen i bilen omkring deaktivering af valet mode. Hvis "Sæt bil i valet mode ved aktivering af alarm" er valgt, tilrådes det også at denne vælges. BEMÆRK at i visse uheldige situationer (bl.a. manglende internet) kan Linkmytesla ikke slå valet mode fra, så skal du gøre det manuelt.


Aktiver alarm automatisk

Denne funktion gør at alarmen i Linkmytesla automatisk slåes til, så snart bilen sættes i P. Det gør at du ikke selv behøver at aktivere alarmen i Linkmytesla.


Udløs alarm ved forkert pin kode

Hvis du taster forkert pin kode X gange, vil alarmen i Linkmytesla udløses og du adviseres med en e-mail om at alarmen er udløst. I denne mail vil der stå hvornår den er aktiveret og hvor bilen befinder sig ved udløsningen af alarmen.


Udløs alarm ved forkert pin kode

Hvis du taster forkert pin kode X gange, vil alarmen i Linkmytesla udløses og du adviseres med en e-mail om at alarmen er udløst. I denne mail vil der stå hvornår den er aktiveret og hvor bilen befinder sig ved udløsningen af alarmen.


Antal forkerte pin kode indtastninger før alarm udløses

Her kan du vælge hvor mange forsøg du kan bruge på at deaktivere alarmen. Du kan vælge mellem 1 og 10 gange. Hvis du for eksempel sætter den til 3, vil alarmen udløses så snart du har tastet forkert 3 gange.


Lås Linkmytesla ved alarm aktiv

Hvis du vælger denne, vil du ikke kunne bevæge dig rundt i Linkmytesla, før alarmen igen er deaktiveret. Selv om du kan navigere rundt i Linkmytesla, vil du ikke kunne ændre indstillinger m.m.


Knap: Opdater

Når du har valgt dine indstillinger, skal du trykke på Opdater for at gemme dine indstillinger. Hvis noget ikke er korret angivet, vil du få en besked når du trykke Opdater.


Knap: Annuller

Annullerer dine indtatsninger og du kommer tilbage på alarm menuen.