Quick guide til opsætning af Linkmytesla

Version 1.00 - 12 maj 2015

1) Åben www.linkmytesla.com i en internet browser (På Pc, tablet eller lignende).

2) Tryk på knappen [LAV BRUGER] og udfyld oplysninger om ønsket brugernavn, E-mail og password. E-mail og password er her til siden og IKKE det samme som til MyTesla's side. Læs og accepter vilkår og tryk på knappen [OPRET].

3) Du modtager nu en mail, hvor der er et aktiveringslink. Åben dette aktiveringslink fra modtaget mail og din bruger er nu oprettet.

4) Login på www.linkmytesla.com med dine valgte login oplysninger.

5) Tryk på [OPSÆT] og udfyld felterne og tryk på knappen [OPDATER].

6) Nu skal programmet linkes til din konto hos Tesla. Tryk på knappen [FORNY NØGLE].

7) Indtast din Tesla E-mail og Tesla Password. Kun hvis du har flere Tesla biler, skal du også taste bilens navn. Tryk på knappen [FORNY] for at hente nøglen. Nu kan der være en kort ventetid, indtil nøglen er dannet af Tesla, hav tålmodighed. Bemærk at vi IKKE gemmer dine Tesla login oplysninger, vi kontakter Tesla’s server og får en nøgle, som er gyldig i 3 måneder. Nøglen kan ikke bruges til at ændre dine oplysninger hos Tesla eller se/skifte password.

8) Vent 2 minutter.

9) I bilen åbner du nu en internet browser og går ind på www.linkmytesla.com, du kan med fordel lave en genvej til denne.

10) Login og systemet er nu aktivt. Prøv at køre en tur og test om data kommer korrekt ind. Dine data kan ses direkte i bilen, eller på en PC, tablet eller lignende).


God fornøjelse!

Tilbage